Min bog

Cellernes magi til det bæredygtige og selvhelbredende liv

PERMASUND MAD TIL DIN KLOGE KROP

Kroppen bliver udsat for alle mulige udfordringer hele livet.
Dårlig føde, stress og forurening har alle indflydelse på helbred og livskvalitet.

Men kroppen er faktisk kodet til at helbrede sig selv, hvis man giver den mulighed for det gennem kærlighed og opmærksomhed.

Permasund mad til din kloge krop tager udgangspunkt i det holistiske menneskesyn og fokuserer på mulighederne for at opnå en bedre livskvalitet og sundhed gennem bevidste valg.

Permasund_mad-til-din-kloge-krop-1

Permasund mad til din kloge krop handler om at tage sin sundhed seriøst; om at overbevise sig selv om, at det er værd at lægge vanerne om og begynde at elske sit liv. Det kræver viden, disciplin og kærlighed. Bogen tilbyder veje til alle tre.

Permasundhed – et bæredygtigt og selvhelbredende liv

‘Permasundhed’ er inspireret af betegnelsen ‘permakultur’, der handler om at dyrke jorden på en bæredygtig og vedvarende måde. At være permasund handler på samme måde som permakultur om at skabe en vedvarende, bæredygtig og holistisk sundhed.

Permasund mad til din kloge krop giver redskaber til et liv i balance. Bogen giver mulighed for at mærke efter i sig selv, opdage ny mad og nye tanker om mad, som kan hjælpe med at leve et mere bevidst målrettet lidt i forhold til den enkeltes problematikker.

Bogen opfordrer til at gå på opdagelse, så man kan lære sin krops signaler at kende. Ved ikke at belaste kroppen med dårlig føde, stress, forurening og ukærlige miljøer, giver man sin krop og sine celler mulighed for at reparere, opgradere, udvikle og balancere.

Kost og behandlingsteknikker
Foruden opskrifter indeholder bogen viden om og redskaber fra forskellige diæter, blandt andet ketogendiæt, nikkelfattig diæt og LCHF-diæt. På den måde kan man blive klogere på, hvad der virker for den enkelte med de problematikker, man døjer med. Man lærer at genkende forskellige symptomer, om fysiske og psykiske årsager til disse, og hvordan man behandler dem gennem kosten og forskellige behandlingsteknikker.

I Permasund mad til din kloge krop finder du:
– En introduktion til den sundhedsfilosofi, som ligger til grund for maden og behandlingen – herunder Cecilies egen historie. Der er også en kort intro til kvantefysik, traditionel kinesisk medicin (TCM), kraniosakral-terapi og akupunktur.
– En detaljeret gennemgang af specifikke temaer som tarmtyper og fordøjelsens organer samt lang række forslag til diæter samt patientberetninger.
– Opskrifter på lækre, sunde retter samt en dokumentarisk gennemgang af ketogendiæt i praksis.

Cecilie Lemke er uddannet kraniosakral-terapeut, fysiurgisk massør, akupunktør og har

studeret traditionel kinesisk medicin siden 2012. Hun er selvlært billeddannelsesterapeut og har

lavet selvstudier i kvantefysik, epigenetik, biodynamisk landbrug og permasundhed. Cecilie – eller

Sille, som de fleste kalder hende – har været behandler siden 2001. Bogen er udviklet på

baggrund af 35 års erfaringer fra eget liv samt hendes patienters liv og sygdomshistorie.

Hvis du ønsker at modtage elektronisk eller trykt anmeldereksemplar, billedmateriale eller andet, er du velkommen til at kontakte Veronica Boel Nielsen på veronica@muusmann-forlag.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!
De bedste hilsner fra Muusmann Forlag.

Praktisk information
Permasund mad til din kloge krop
ca. 220 sider
Vejl. udsalgspris kr. 249.95,-
Kontakt forlag
Veronica Boel Nielsen
veronica@muusmann-forlag.dk
Tlf.: 33 16 16 72

Permasund-cille